CAMILLA CHANTELOU
Psykoterapeut
Hjertelig velkommen.
Du er kommet til denne side, fordi du søger hjælp i en svær situation.
Du er måske fyldt op af følelser og tanker, som er uoverskuelige. Det er svært at forstå hvad det handler om, eller hvad du skal gøre.
Måske du mangler troen på dig selv eller føler dig fortabt og alene.
Vores samtaler vil give dig trøst, mod og ny indsigt i dig selv og hvordan du kan komme videre.
På de næste sider kan du læse mere om mig og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Jeg har praksis i Lynge.
HVAD ER PSYKOTERAPI?
En psykoterapeut adskiller sig fra psykologer ved at de gennem deres uddannelse har gennemgået mange timers egenterapi og personlig udvikling. De har trænet psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metode både i praksis og på egen krop.
Psykoterapi er samtaleterapi og handler om at hjælpe mennesker gennem livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet gør ondt, er problemfyldt eller virker meningsløst.
Der kan være mange forskellige grunde til at søge terapi og ingen grund er for lille eller for stor.
De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forhindrer dem i at levet livet fuldt ud.
Det kan være, at det er svært at sige fra og mærke sig selv. Der er noget som står i vejen for at handle på det, som er mest meningsfuldt. Måske det slet ikke kan mærkes, hvad der er betydeningsfuldt. Det kan være det hele er noget rod og det ikke er til at finde hoved og hale i følelserne.
Det kan også en traumatisk oplevelse, en krise eller af andre årsager, hvor der er brug for hjælp til at komme videre i livet.
En psykoterapeut kan hjælpe dig med en større opmærksom på følelser, reaktioner og handlinger. Oftest sker alt dette fuldstændig ubevidst og sammen undersøges, hvad der kan være årsagen bag.
Gennem terapien vokser en ny indsigt i de mekanismer og den dynamik, der ligger bag symptomerne. Det at blive bedre til at forstå sig selv og lære nye måder at håndtere sine følelser på vil skabe mere frihed og glæde i livet.
Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.
Hvor lang tid tager det?
Behandlingens længde afhænger altid af det enkelte menneske. For nogle er et par møder med en psykoterapeut nok, andre har behov for et længere forløb.
Nogle har behov for at vende tilbage på forskellige tidspunkter i deres liv, når der opstår nye problemstillinger.
OM MIG
Psykoterapeut fra skolen for eksistentiel- og oplevelsesorienteret psykoterapi, SEOP.
Uddannelsen opfylder tværministerielle vejledende kvalitetskriterier.
Praktiserende i Lynge.
Mange års erfaring med at hjælpe mennesker i kriser med temaer som sorg, tab, ensomhed, stress, angst, lavt selvværd, livet med kronisk sygdom, livet med alvorligt sygdom, pårørende til alvorligt & kroniske syge og mange andre temaer, hvor livet gør ondt.
Mine klienter er unge & voksne og temaer spænder vidt fra kommende mødre, unge i livskriser
Børn under 16 år skal have samtykke fra forældre.
Jeg har også en mangeårig baggrund som sygeplejerske med interesse for at hjælpe og guide mennesker i krise. Udover min terapiklinik har jeg i 15 år været ansat i en lægepraksis, hvor jeg har hjulpet mange mennesker gennem samtaleterapi.
Jeg er født i 1971, er gift og mor til 4 dejlige børn.
Privat har jeg bl.a. oplevet sorg og krise i forbindelse med kritisk sygdom og dødsfald samt de eksistentielle udfordringer livet byder på.
Min faglige og personlige udvikling opdateres med kurser, videreuddannelse, egenterapi og supervision.
Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt og arbejder ud fra Dansk
Psykoterapeutforenings etiske retningslinjer.
HVORDAN ARBEJDER JEG?
Individuel samtale
Der kan være mange forskellige årsager til at kontakte en psykoterapeut.
Men alle har et ønske om en forandring i livet.
Det kan føles umådeligt meningsløst og ensomt, når livet gør ondt og viser sig fra sin barske side.
Det kræver tryghed at åbne op for et andet mennesker og den tryghed vil jeg gøre mit allerbedste for at skabe omkring dig.
Jeg vil følge og støtte dig i terapien samtidig med, at jeg tager ansvar for at skabe et trygt rum omkring dig. Alt foregår i fortrolighed og jeg har tavshedspligt.
Vi kigger sammen på, hvordan du er i verden og hvilke mønstre der ligger bag.
Jeg stiller de spørgsmål, der hjælper dig til at finde svarene inde i dig selv. Jeg kan også være rådgivende, men det vil være meget individuelt, hvordan terapien udvikler sig.
Fælles er, at det altid vil være med dig i fokus.
Min opgave er at hjælpe dig igennem det, der gør ondt, blokeringer og destruktive mønstre, så du får en dybere forståelse for, hvorfor du reagerer og handler som du gør.
Du vil få en bedre forståelse af dine følelser og få øje på muligheder og ressourcer.
Det vil åbne op for at ændre på vaner og tanker, som vil skabe forandring i dig selv og dit liv.
Sammen finder vi ud af, hvad der føles rigtigt for dig og jeg vil støtte dig kærligt på din vej i en mere meningsfuld retning.
Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi
Denne tilgang betyder at jeg sammen med dig udforsker og undersøger, hvordan netop du oplever dit liv, og hvilke konsekvenser det har for dig, for på den måde at hjælpe dig med at finde svar, ny viden og forståelse.
Du kan ikke ændre på det, som du ikke kender og ikke er bevidst om, men du kan gennem terapeutisk arbejde få hjælp til at lære dig selv at kende på en ny bevidst måde og i den proces vokser forandringen.
I samtalen er der fokus på at italesætte, undersøge og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og oplevelser, som du ikke forstår og som gør giver dig en følelse af indre ubalance.
Sammen søger vi, at du opnår en øget opmærksomhed, så du får muligheden for at gøre noget andet og anderledes. På den måde har du nemmere ved at opnå det, som du har brug for og længtes efter i livet.
Jeg møder dig som et ligeværdigt menneske, hvilket betyder at jeg ikke på nogen måde sidder med ekspertviden om dig og dit liv, jeg møder dig fordomsfrit og med nysgerrighed og respekt.
ÅBNINGSTIDER
Jeg tilbyder terapi i Lynge eller privat hjemme hos dig.
Mit terapilokale ligger på Vassingerødvej 91C i Lynge med skøn udsigt til marker med heste.
Der er fri parkering foran huset.
Bus 335 holder tæt på beliggenheden.
Alle dage kl.10-17 - der er mulighed for aftensession.
Søndage kl.10-17
*bemærk søndags- og aftentillæg.
PRISER
individuel terapi
60 min 800kr
OBS!
* Søndagstillæg 100kr
* Aftensession fra kl.17
tillæg 150kr
HUSK at melde afbud min. 24 timer før din aftale, da du ellers skal betale for tiden, som er afsat til dig.
SKRIV TIL MIG
ved at benytte nedestående formular
VIGTIGT!
Af hensyn til GDPR, bedes du venligst undlade at oplyse personfølsomme data i mails og SMS.
Jeg bestræber mig på at svare dig samme dag eller ring på
Tlf 5180 1088