Jeg møder ofte ældre mennesker, som har det svært. De har måske mistet deres ægtefælle og føler sig ensomme. De vil ikke være til besvær overfor deres børn og børnebørn. Vil ikke bede om hjælp. De har altid klaret sig selv.
Nu banker ensomheden på, kroppen kan måske ikke hvad den kunne og tankerne spænder måske ben for en god nats søvn.
Det er livets efterår og døden virker ikke så langt væk længere. Søskende og flere venner er der måske allerede taget afsked med.
Hvem er jeg nu, når jeg føler mig efterladt her i livet? Sorgen og ensomheden fylder måske meget. Hvor er min glæde ved livet blevet af?
Der kan være mange tanker og følelser, som er svære at finde ud af. Lægen opsøges, da der ikke kan findes ro om natten og der er en følelse af ualmindeligt træthed. Måske en tristhed fylder. Det kan også være en pårørende, som har taget initiativ til et lægebesøg, da det ikke går den ældre godt og bekymringerne derfor er vokset.
Desværre er det mere reglen end undtagelsen at den ældre ofte ender med en recept på sovemedicin, beroligende eller antidepressiv behandling. Det er ikke kutyme, at den ældre som udgangspunkt får tilbudt støttende samtaler. Den ældre generation efterspørger ikke at få samtaleterapi. Det er uvant og et tabu at bede om hjælp, men også uvant at sætte ord på.
I mine øjne er det en stor fejl, at de ældre ikke automatisk tilbydes støtte via samtale.
Gennem samtalen vokser der en tryghed og meningsfuldhed for den ældre. Det har alle mennesker glæde af uanset alder.
Alle kan have brug for en redningskrans, når livet går i bølgegang og det føles ensomt og kaotisk. Dér kan samtale i et trygt forhold med en terapeut hjælpe med at finde fodfæste igen.
Jeg har hjulpet mange ældre mennesker til at sætte ord på sorgen, tristheden og ensomheden. Det kan være en ny oplevelse at forstå, hvorfor og hvordan følelser og tanker fylder. Det er opløftende og en stor lettelse at få øje på og jeg kan forsikre, at det virkelig hjælper.
Ofte handler det om at have et sted, hvor der kan tales frit om det, der er svært uden at skulle tage hensyn til de pårørendes følelser.Det kærlige rum kan jeg tilbyde. Gennem at lytte, give plads og udvise forståelse vokser der en tillid og et håb, som giver et overskud og en evne til at finde en ny glæde frem i livet.
Hvis du læser dette og kan genkende dig selv eller hvis du har en pårørende, som du tænker vil have brug for at få hjælp hos mig, så tøv ikke med at kontakte mig.
Med varme hilsener
Camilla Chantelou